Til efteråret afholder Esbjerg kommune en litteraturfestival. I den forbindelse vil vi oprette en side på facebook, hvor man kan tilmelde sig, og hvor vi kan gøre reklame for de tiltag, der sker i forbindelse med festivalen.
Vi har også en idé om at oprette en BOOK-BROTHER-side i forbindelse med festivalen, hvor man kan stemme på de bøger, der er med i festivalen. (Dvs. stemme ud!)
Derudover skal Esbjerg Kommunes Biblioteker være med i et forsøg med DDE-Libra ARENA, hvor vi får rig mulighed for at formidle litteratur. Her kan lånerne / læserne samtidig deltage aktivt - bl.a. anmelde / rate bøger de har læst. Det bliver en spændende måde at formidle på og en anderledes måde at møde lånerne på!
tirsdag den 10. juni 2008
Ja, så er jeg på kursus i litteraturformidling - bl.a. på nettet.
Og hvorfor så ikke udvide min blog med lidt litteraturformidling,
så den ikke kun handler om 23 ting!
Det er jo nok også på denne måde en del af formidlingen kommer til at foregå i fremtiden.
Bogen, jeg vil anmelde er Karsten Lund: Den amerikanske sømand.
En dejlig slægtsroman som foregår i området omkring Skagen. Jeg nød især den spændende slægtshistorie med både en skildring af, hvordan man arbejdede sig op ad rangstigen i et fiskersamfund for omkring 100 år siden, men også med en gemt krimigåde, som først afsløres til allersidst i bogen.
Romanen er delvist selvbiografisk, da hovedpersonen Anton - også kaldet Tonny - i virkeligheden er forfatterens farfar. Tonnys forældre, Ane og Jens Peter har været barnløse i en del år, og på et tidpunkt mens faderen er bortrejst, tager moderen sig af en amerikansk sømand, som er skyllet op på stranden under en storm. Hun bliver gravid og sømanden forsvinder på mystisk vis samme nat. Jens Peter kommer hjem og de fortsætter deres daglige liv, som om intet er hændt. Ane føder barnet - Tonny - som har kulsort hår og slet ikke ligner familien.
Snakken begynder at gå i det lille samfund, men ingen kan få sandheden om sømandens forsvinden ud af Ane.
Vi følger familien i flere generationer frem til forfatteren selv, og først til allersidst i bogen får vi at vide, hvordan det hele gik til den nat.
En meget gribende roman med meget levende beskrivelser af områdets natur, som samtidig gav mig lyst til at tage til Skagen for at se de områder, hvor bogen foregår.

mandag den 21. april 2008
Ting 23!!!
Så er vi næsten igennem!
Jeg synes det har været sjovt og spændende at arbejde med 23 ting. De ting, jeg synes har været sjovest er de net-tjenester med lyd, billeder og videoklip m.v. - måske fordi de er mere "jordnære" end den lidt mere "tørre" afdeling som f.eks. Google docs m.v.
Selvom jeg synes det har været tidskrævende, har det også været sjovt og lærerigt. De meget fine og udførlige vejledninger vi har fået sammen med opgaverne har gjort, at det alligevel var overkommeligt at gå til. Ros til Ann!
Jeg synes forløbet har været udmærket, og det var rart med pauser ind imellem, så man kunne få samlet op på de ting, man måske ikke lige havde nået...
Sjovt og spændende at være med til, men også dejligt, at vi nu er færdige!!

Så fik jeg set lidt på BibStream.dk. Jeg fandt blandt andet Britta's fine tale om Lektiecafeen i Kvaglund. Derudover så jeg lidt forskelligt - bl.a. en bibliotekar fra Sønderjylland, der anmeldte reparationshåndbøger, mens han reparerede sin egen bil og en kvinde, der ikke kunne bruge en mikrofon - hun satte den til øret i stedet for at tale i den....
Det var så YouTube. Det var der ikke så meget nyt i - den bruger jeg ofte! Jeg valgte 3 forskellige videoer. Ulf Pilgaard med "tegningen", en video med billeder fra Småland, hvor vi skal hen til sommer, og til sidst en af de utallige vanvittige personer fra "Britain's got talent" - Abedukken Bubbles synger Michael Jackson. Jo, her kan man bruge meget tid!
mandag den 31. marts 2008
Podcasts
Så fik jeg abbonneret på en podcast via Google Reader. Jeg valgte satireprogrammet Tjenesten.
Abonner på:
Opslag (Atom)